onsdag den 15. maj 2013

God stil

Kender I webshoppen zalando,dk? Jeg stiftede første gang bekendtskab med den sidste jul. Den anden dag faldt jeg over disse fine Keds lærredssko på Asos. Heldigvis lavede jeg lige en hurtig søgning og fandt ud af jeg faktisk kunne få dem godt 100 kr. billigere på Zalando. Ligesom Asos har de gratis fragt og ikke nok med det, de har også gratis retur, det er da god stil.

Hvis I endnu ikke har besøgt siden, så giv den et kig. Der er mange ting på tilbud og man kan finde alt fra kapper til kopper.



(Billede: zalando.dk)

lørdag den 13. april 2013

All in på forår

Sidste weekend købte jeg solcreme. Denne weekend har jeg scannet Asos udsalg for forårs- sommertøj, så nu ville det være meget passende, hvis foråret for alvor gjorde sit indtog! :) (at jeg også købte en hue, siger vi ikke til nogen)

Bonusinfo: koden APRBDAY2013 giver 10% rabat, også på allerede nedsatte varer.




søndag den 17. marts 2013

Skodrømme på en søndag

Jeg kunne godt tænke mig et par loafers/slippers at rende rundt i til foråret. Her er to fine kanditater til ganske rimelige priser. Par #1 fundet her til 159,- Par #2 fundet her til 199,-

onsdag den 13. marts 2013

Påskepip

Tror jeg må en tur i Tiger efter de små venner her, de kunne udgøre en fin påskepynt. 12 styks koster en flad tier.

(Billede: tiger.dk)


Film jeg har set på det sidste #3

Eagle vs. Shark (2007)

Fucking Åmål (1998)

Magic Mike (2012)


The Imaginarium of Doctor Parnassus (2009)
Moonrise Kingdom (2012)

EAGLE VS. SHARK er en fantastisk film efter min mening. Anderledes og tragikomisk, helt klart en af mine favoritter. FUCKING ÅMÅL havde jeg af en eller anden grund aldrig fået set. Min veninde sagde det skulle jeg, og det fortrød jeg ikke. En fin ungdomsfilm fra min egen ungdom. MAGIC MIKE anbefalede en anden veninde. Tror jeg så den en dag med tømmermænd, det var ikke den kæmpe filmoplevelse, men ganske fin underholdning en søndag eftermiddag. THE IMAGINARIUM OF DOCTOR PARNASSUS er simpelthen for mærkelig for min smag, og der skal alligevel noget til ;) MOONRISE KINGDOM synes jeg også er en ganske fin film. Men tror jeg havde kørt forventningerne lidt for højt op, da jeg skulle se den. Synes den er virkelig flot filmet og historien er fin, men det er dog ikke en af de bedste film jeg har set. Det pudsige var, at dagen efter jeg havde set filmen, var jeg til foredrag med skriftdesigneren bag rulletekster mm.

De glade sømænd

Jeg går lidt og overvejer at købe det fine Käptn Konni print nedenfor. Har I forvejen klassikeren til venstre, i både korssting og et lille maleri. Tænker sådan to sømandstyper ville klæde hinanden ret fint, men er lidt i tvivl om det vil passe ind i lejligheden, så jeg dimler lige lidt endnu ;) Printet fås til ca. en hund her.




(Billeder: google.com, yackfou.com)

mandag den 28. januar 2013

En tyver i Tiger

I Februar har Tiger fået disse fine papsugerør på lager. Dem må jeg hen og tjekke ud!

søndag den 20. januar 2013

Pimp my phone

Jeg er svært glad for at pimpe min telefon op, synes man kan finde de fineste ting til små penge. Her kan I se, hvad jeg har af gejl. (Der er yderligere en Hello Kitty ting på vej med posten:)

1. Skin med illustration af Chase Kunz.
2 + 3. Kat og kanin covers fundet på Ebay.
4. Gem case fra Urban Outfitters.




(Billeder:privat)

Foxy Lady

Mit arbejde har været så søde at give alle fuldtidsansatte en iPad i julegave, til brug på konferencer og lignende. Jeg har indtil videre lånt et 13" sleeve af min far til at opbevare den i, men kunne godt tænke mig et rigtigt etui hvor iPaden f.eks. kan stå når jeg læser på den. Derfor blev jeg ret glad, da jeg fandt rævefætteren her. Synes både den er praktisk og sød at se på, og så er den heller ikke for dyr :). Find den her.

(Billede: dx.com)

fredag den 21. december 2012

Moomintroll(ey)

Kender I det med man aldrig kan kende sin trolley fra de andres i lufthavnen? Det problem er jeg nu kommet til livs! :)





(Billede: lekmer.dk)