Note: Titlen "krydsklip" skal selvfølgelig symbolere de klip der er hentet fra ældre lp´er men derudover symbolerer den også, ifølge Tobias Trier, et liv hvor vi zapper og krydsklipper os gennem tilværelsens uendelige muligheder med fare for at miste overblikket og tabe tråden.
søndag den 6. april 2008
Krydsklip
Det var en kanon koncert med Tobias Trier jeg var til, her til aften! Før jeg vidste af det, var der gået 2 timer og 45 min, og jeg sad kun og ønskede der ville komme endnu mere.. Musikken var en blanding af hans gamle numre (nogle kendte jeg, nogle ikke) og numre fra hans nyeste album krydsklip. Sangene fra sidstnævnte er "rapinspirerede" og han har dertil hentet brudstykker fra gamle lp´er, hvilket var sjovt og lød rigtig godt faktisk, selvom jeg var lidt skeptisk overfor det først:-) Han havde et meget veloplagt 3-mands band med, en fyr spillede på et mystisk men dog rigtig sejt keyboardagtigt instrument, der kunne spille alle de lyde man kunne forestille sig og bassisten var en krølhåret mand med turkisperleørering og lignende en der var importeret fra de tidlige 70´ere - cool! Aftenens højdepunkt var da Tobias selv satte sig til det mystiske instrument og med de andre spillede "kan man ønske mere?" -super sang! Jeg er vild med hans flotte sprøde stemme, mixede melodier, tekster der blander hverdagen med de store ting i livet og som ekstra bonus er han også en rigtig charmerende lille mand at se på! <3
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar